![]() ![]() Skotland er et fantastisk smukt og spændende land, som desværre alt for få danske campister besøger. Nogle af dem er familien Kruse. I to uger har de med autocamper kørt rundt i Skotland, og det er der kommet syv spændende rejsebreve ud af. Kørsel i England Mødet med Skotland Blacksmith Lockerbie Edinburgh whisky Loch Ness |
PJ Caravan & Campingferie - Rejsebreve fra SkotlandLochness Loch Ness er en stor ferskvandssø i det nordlige Skotland. Søen er kendt som hjemsted for det sagnomspundne Loch Ness uhyre, også kaldet Nessie, der blev verdenskendt i 1930'erne i forbindelse med anlæggelsen af en ny vej langs søen. Siden da er der blevet gjort mange mere eller mindre tvivlsomme observationer, men uhyre eller ej er denne del af Skotland bestemt et besøg værd.
Vi tog turen fra Inverness, som ligger på den nordøstlige spids, ned langs vestsiden af den langstrakte Loch Ness sø. Som det ses på billedet til venstre bugter landevejen sig smukt i landskabet. Det var dog småt med pladser tæt ved søen, men endelig stødte vi på en.
Vi var så heldige at få en plads helt ned til søen.
Det nød vi meget, for sådan så vores smukke omgivelser ud.
Kiler som denne bruges normalt til at holde vognen i vatter, men de er skam også meget anvendelige som sikkerhed for, at man ikke pludselig triller baglæns ud i vandet - som bortset fra at være en smule koldt var meget klart og rent. Overraskende nok var der også en stærk strøm i vandet, hvilket vi ikke havde ventet at finde i en sø.
Noget af det fantastiske ved at bo lige ned til sådan en sø er, at man ikke kan lade være med at lade sig betage og bare bruge timer på at sidde og kigge ud over vandet, nyde den smukke udsigt og bare nyde at man er til.
Her har vi været så heldige at få et klart og overbevisende billede af Loch Ness uhyret. Ja, det er den lille prik ude i vandet, hvis nogen skulle være i tvivl...
Og for de der ikke helt kunne tyde det, har vi også et billede af det frygtelige uhyre på land. Eller var det et, vi selv havde med hjemmefra...? Det var dejligt at bo så tæt på vandet, og det var en ren og pæn plads med et nydeligt cafeteria, der bød på underholdning som var mindst lige så underlig og utrolig som Loch Ness uhyret.
Vi har her prøvet at give jer et indtryk af, hvor fantastisk det var at bo så tæt, som vi gjorde, på denne store sø. Men still billeder kan nu aldrig indfange det fascinerende ved et smukt landskab eller den helt særlige stemning, der knytter sig til et sted som dette. Derfor har vi lavet en lille film i bredformat med en beskrivelse af stedet og et view udover den imponerende Loch Ness. Vis film
|

