Nyhedsbrev

Sjælland Rundt - del 2

I den forrige weekendtur artikel, var fire brave opdagelsesrejsende fra PJ Caravan taget af sted mod nye himmelstrøg i deres autocamper, med en plan om at køre Sjælland Rundt. Vi forlod dem, efter at de i gru og uhygge havde besøgt Borreby Slot ved Skælskør...

Se film

Afsted med dagens første stråler

solopg.

Skælskør Camping ligger dejligt ud til vandet, og vi kunne placere autocamperen lige ned til vandet. Om morgenen var der et smukt syn med solopgang over vandet bag vognen. Endnu engang kunne vi glæde os over at være af sted i autocamper. Der var ingen ben der skulle op eller andet der skulle ordnes inden vi kunne køre - det var bare op og af sted på de sydsjællandske landeveje!

 

Avnø, naturligvis

naturcentret udsigt fra toppen

I den gamle nedlagte militære flyveplads Avnø, ligger i dag et naturcenter. Hele det omkringliggende område er fredet, og der er mulighed for diverse aktiviteter i centret, som også tæller en naturskole. Avnø er også kendt som et sted at se de danske sæler. Vi så ingen, men det har vi så til gode! Vi måtte naturligvis op i det gamle kontroltårn, hvorfra man har en fantastisk udsigt over hele området. Der er både en indvendig og en udvendig trappe - den sidste er mest til de, der ikke har højdeskræk.

shelter
Ti minutters gåtur fra naturcentret og flyvepladsen, ligger to sheltre helt ned til vandet. Her er det muligt at overnatte, efter aftale, mens man laver mad over åben ild og nyder naturen. Der er mulighed for ridning i området, og det er oplagt sted at gå ture.


1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 Næste »

  © PJ Caravan 2002 - 2010 | Webmaster:Result.dk