Skjoldenæsholm
 |
 |
Vores første stop på denne weekendtur var Gyldenløveshøj. Det er det højeste punkt på Sjælland, og der skulle efter sigende være en smuk udsigt over de midtsjællandske skove. Efter at have kørt i små tre kvarter så hele familien frem til at komme ud at strække benene på en lille gåtur op til højen. Men den lille gåtur blev lidt længere end ventet. For selvom det gik op ad bakke, gik det desværre også ned igen, og vi begyndte at spekulere på, om vi var på rette spor.
 |
 |
Med på turen havde vi guiden FDM's grønne bilture i Danmark fra 1983. Min mor og jeg var ikke sene til at stikke snuderne i den, men desværre indeholdt den ikke noget detaljeret kort over området omkring Gyldenløveshøj. Heldigvis kom en stedkendt motionscyklist forbi, uden yderligere omtale af de to kvinders udmærkede stedsans, blev vi ved hjælp af ganske få fagter og et kort over Gyldenløveshøj ledt på rette vej. Mand til mand forstås.
 |
 |
Den venlige cyklist lod os beholde kortet og med det fandt vi hurtigt Gyldenløveshøj. Stedet er i dag så tæt bevokset, at det, selvom det ikke ligger langt fra vej og parkeringsplads, er et stille og fredfyldt sted med blot skovens lyde som kulisse. Spændte besteg vi resolut den lille høj, der er på selv Gyldenløveshøj. Det var dog ikke den geodætiske sten, der mødte os, men derimod en sten rejst til minde om faldne modstandsfolk under 2. Verdenskrig. Det viste sig nemlig, at stedet var et af de vigtigste nedkastningssteder på Sjælland under krigen, og stenen vise navnene på de, der faldt under aktioner på dette sted. Endnu sjovere blev det, da vi opdagede, at vi kunne stå og kigge ned på Sjællands højeste punkt. Den geodætiske sten er nemlig placeret på det højeste punkt på den oprindelige Gyldenløveshøj, mens det vi stod på viste sig at være en ekstra forhøjning. Gyldenløveshøj er dog ikke en naturlig høj. Den menes at være bygget af fæstebønder i slutningen af 1600-tallet på ordre fra den daværende greve på Skjoldenæsholm Gods, Ulrik Frederik Gyldenløve.
