4: Bag om Bella - messen er skudt igang
af Anne Mette Frejsel
Vi er nået til fredag i Bella Centret på Amager, og de første gæster træder indenfor på årets campingmesse kl. 10. Som du har kunnet følge i de sidste 3 afsnit har vi hos PJ Caravan haft travlt med at få både Dethleffs, Hobby og autocamper standen klar, og nu er vi endelig nået så langt at der er færdigt til besøg.

I autocamperhallen er der stille til at starte med – den ligger i det fjerneste hjørne af messen, så det tager noget tid før de første gæster har set på campingvognsudstillingerne, og når helt ned til autocamperne. Det er kun Kim og PJ's personale der går og gør sig klar. I onsdags var der stadig plastik på gulvtæpperne, og alle mand arbejde hårdt på at gøre alle vognene rene og rette på detaljer – nu er der ikke mere der skal rettes på.

På Dethleffs standen er Hans og Ejnar allerede i fuld gang med at vise vognene frem. Al oppyntningen er på plads, med strandkurve og parasoller i dejlige sommerfarver, og der er sat skilte op – det er skudt op siden sidst vi så på Dethleffs standen. Der bliver kigget interesseret indenfor i de forskellige campingvogne, og snuset til de gode tilbud.
![]() | ![]() |
Der hvor Jan Kaspersen i onsdags gik og pakkede ud er der nu kommet en fin gul pil på gulvet, og man kan ikke fornemme at der for bare to dage siden stod stabelvis af kasser der ventede på at blive pakket ud. Også i den campingvogn hvor interiør grejet stod placeret er der ryddet op, og kaffekopper, lysestager, glas, pander og potter er sat på plads i vognene
![]() | ![]() | ![]() |
På Hobby standen er der kreativ dekoration på spil – her er både sæler, sommer biler og naturligvis står Biermutter og bjørnen der også stadig. Her er det Kim Larsen fra PJ Caravan der hilser på Biermutter foran en af Hobby vognene.

Hos Hobby er der ligesom på Dethleffs standen aktivitet, og der bliver ivrigt spurgt og kigget på de flotte udstillingsmodeller. Man kan også kigge indenfor i en vogn hvor hele den ene side er åben. Man får et godt indblik i vognen i sin helhed, selvom man nok ikke skal regne med at kunne købe den med hele langsiden som panoramavindue.

Nu er der også kommet folk forbi de første dele af messen, og ind i autocamperhallen. De sidste dekorationer er på plads, og den store bunke dekorationsmateriale som lå og flød i onsdags er fjernet. De nye Hobby autocampere bliver her inspiceret, og vi glæder os til at se hvordan de bliver modtaget i løbet af messen – det er jo noget helt nyt at PJ Caravan er blevet forhandler, som de eneste på Sjælland, af Hobby autocampere.
Der ligger tre hele dage foran PJ’s personale i denne weekend, og det samme i næste weekend, hvor der også afholdes feriemesse i Bella Centret. Hjemme i butikken i Roskilde kan man godt mærke at der er mange ressourcer afsat til messen – det er kun Ea, Mette og Lars der er tilbage. Det går nu ikke ud over servicen, men det giver stadig et godt billede af hvor meget arbejde der egentlig går på sådan en messe.






