Brennerpasset
af Peer og Lisbeth Neslein
Læs kommentarer til de enkelte punkter ved at klikke på dem.
2. Verdenskrig i Brennerpasset
Under 2 verdenskrig spillede Brennerpasset en meget vigtig rolle i forbindelse med forsyningen af de tyske tropper i Italien. Det menes at der hver dag blev transporteret omkring 24.000 ton forsyninger via Brennerpasset ind i Italien. Ved en storstilet aktion i 1944 sørgede de allierede for, at det var umuligt at bruge elektriske lokomotiver over passet, da man bombede alle elektricitetsværker der forsynede linjen. Dette tvang Tyskland til at bruge damplokomotiver i stedet – resultatet var at man havde mere end halveret godstransporten over passet. I Marts 1940 dannede Brennerpasset rammen om Adolf Hitler og Benito Mussolinis møde, for at fejre deres pagt.
Romerne og Brennerpasset
Navnet Brenner kommer af den lokale stamme ”Brennii” som beboede området inden romerne begyndte at benytte passet. Brennerpasset forbandt de italienske provinser med Innsbruck. Det var også gennem Brennerpasset at germanerne i 268 kom helt til Belacussøen i det nuværende Norditalien, inden de blev stoppet af den romerske hær.
Porten til Italien
Brennerpasset er det laveste pas i alperne og også det mest benyttede. Det kaldes også "Porten til Italien" naturligvis p.g.a. beliggenheden mellem Østrig, Tyskland og andre nordligtliggende lande og Italien. Om sommeren benyttes passet når man skal til Italien eller – som os – Grækenland med bil. Om vinteren er det de mange skisportssteder i Alperne der trækker folk gennem Brennerpasset. Hele året rundt er det dog lastbiltransporten der dominerer. Hver dag kører over 5000 lastbiler gennem Brennerpasset. Dette belaster det omkringliggende miljø, og man har i mange år forsøgt at begrænse trafikken ved at sætte prisen for at passere op. I dag koster det 69 euro for en 40 tons lastbil at køre gennem Brennerpasset.

