Nyhedsbrev

vinteroptimering Efter et målrettet udviklingsarbejde kan Hobby nu præsentere en vintervogn under navnet Hobby Torino. Hobby Torino er en særlig udstyrspakke, bestående af kvalitetskomponenter fra nogle af verdens førende producenter, specielt udviklet til vintercamping med Hobby. Med Hobby Torino kan man have glæde af campinglivet om vinteren med helt ned til 10 graders frost, men det effektive ventilations- og varmeudstyr kan også gøre livet behageligt, når man er på campingferie i forårs- og efterårsmånederne. Hobby Torino blevpræsenteret som nyhed i 2006, der var året, hvor vinterolympiaden afholdtes i Torino. Derfor navnet Torino.

Udstyrspakken
Torino-pakken består af blæservarmeslanger, der føres rundt i hele vognen. Der installeres et Truma Ultra Heat 230 volt varmeanlæg, der kan levere enten 500, 1.000 eller 2.000 watt efter behov. Det betyder besparelse på gas, og man slipper for håndtering af flasker. Bag hvert ryglæn i rundsiddegruppen installeres WL ventiler i varmeslanger. Dette sikrer en optimal fordeling af varme i vognen. Gulvet opvarmes effektivt med varmefolie under gulvtæppet under siddegruppen og på det frie gulvareal.
 
Magasinerne udstyres med dobbeltbund for at sikre en effektiv cirkulation i vognen.

Spildevandsafløbet sikres med direkte afløb. Endelig udstyres køleskabet med en særlig vinterafdækning i form af riste ved luftindtaget til køleskabet.

Flere modeller
Hobby Torino er ikke beregnet til en bestemt model, men er en pakkeløsning, som kan monteres på de fleste Hobby-modeller. Det er altså muligt at finde netop dén Hobby-model og indretning, der passer bedst til ens familie, og derefter få den optimeret til vintercamping. Også brugte vogne kan optimeres. Hvis man er den lykkelige ejer af en Hobby-model med nogle år på bagen, kan man i de fleste tilfælde også få optimeret sin caravan med Hobby Torinopakken.

Vintervogn i samarbejde med Campingferie.dk

Udviklingen af den nye Torino vinterpakke og Hobby Torino er udarbejdet i samarbejde med den professionelle campist Peer Neslein fra Campingferie.dk, der gennem årene har kørt i flere forskellige Hobby modeller på vintercamping. Han har optimeret nogle af vognene til vintercamping, mens han andre gange er taget på vintercamping i en standard Hobby, netop for at finde frem til, hvad en vinterpakke burde indeholde. Se Hobby Torino vintervognene hos PJ Caravan. Her kan du få yderligere oplysninger om priser og muligheder.

 

Hobby Torino Vinterpakke

OL 2006Hobby Torino er en samlet udstyrspakke, bestående af kvalitetsprodukter fra nogle af de førende producenter af campingudstyr. Udgangspunktet for den nye vinteroptimering er, at der er tale om en campingvogn med blæservarme. Man kan få et specielt tilbud, hvis der er installeret punktvarme i vognen.


 

• Truma UltraHeat er et 230 volt varmelegeme som leverer 500, 1000 eller 2000 watt. Så sparer du på gassen

• Varmeslanger hele vejen rundt i vognen

• WL ventiler som sikrer optimal varmefordeling i rundsiddegruppen

• Dobbeltbund i magasinerne som sikrer cirkulation i vognen

• Gulvvarme i form af varme-folie under gulvtæppet

• Adskilt direkte afløb (derved frostsikret)

• Vinterafdækning på køleskab

 

• Skorstens-forlænger (ved meget sne på taget)

 

Prisen for vogne op til 4,5 meter er kr. 10.500,-

For vogne over 4,5 meter er kr. 11.500,-

 

  © PJ Caravan 2002 - 2010 | Webmaster:Result.dk