Nyhedsbrev

Kørsel i England

At køre i England kan være tricky - de kører jo i den forkerte side! Men det er faktisk nemmere, end man skulle tro. Man vænner sig nemlig hurtigt til at køre i den anden side af vejen, og for eksempel har man et bedre overblik i forbindelse med andre bilisters indfletning på motorvejen. Til gengæld er overhalinger sværere, da man ikke har det samme overblik, som man er vant til hjemmefra. Men igen er det noget, man hurtigt vender sig til. Især hvis man har en årvågen co-pilot på passagersædet. Og så var vi også meget glade for det ekstra vindue, der er foran i autocamperen.

Problemerne med venstrekørsel opstår primært, når der ikke er andre bilister på vejene. Når man for eksempel skal dreje og ikke bare kan følge trafikken. Men holder man tungen lige i munden og tænker sig om, lykkes det i langt de fleste tilfælde at gøre det rigtigt. Det virkelige problem opstår egentligt først, når man kommer hjem til Danmark. Når man efterhånden har vænnet sig til at gøre alt 'omvendt' og 'forkert'. For hvad er nu rigtigt? Og omvendt i forhold til hvad? Så kan et helt almindeligt venstresving pludselig blive en svær logistisk udfordring!

korsel1korsel2

Alt dette træder dog hurtigt i baggrunden, når man kører gennem det smukke engelske og skotske landskab, som man kun kan nyde. En gang imellem afbrydes det dog også af en knap så smuk industri, men selvom det kan være en ærgerlig udsigt, er det samtidig også en påmindelse om Englands spændende historie.

korsel2korsel4

Endnu en spidsfindighed, man skal være opmærksom på, når man kører i England, er, at de glad og gerne forkorter især lange bynavne. Så det gælder om at holde tungen lige i munden, når man forsøger at navigere efter bynavnene på kortet. Skiltet ovenfor viser eksempelvis, at der er 19 miles til Peterborough. Og nå ja, så måler de jo både hastighed og afstand i miles, så alt skal ganges op med 1,6. Lidt dejlig hjernegymnastik og skægge udfordringer til de større børn på bagsædet.

Til højre ses en af de utallige rundkørsler, vi mødte på vores tur op gennem England. Og på trods af dens beskedne størrelse var dette ikke engang den mindste. Men fordelen ved de mange rundkørsler er nu, at man sjældent kører forkert, for er man i tvivl om, i hvilken retning man skal, fortsætter man bare rundt i rundkørslen, til man er sikker på, man har fundet den rette afkørsel.

korsel5korsel6

Trafiksikkerheden er på visse områder væsentlig bedre end i Danmark. For eksempel har de mange steder såkaldte katteøjne i vejen, hvilket er små reflekser, der markerer vejbanens afgrænsning både på midten og mod grøften samt ved indflettende veje og steder med indkørsel forbudt. Dejligt nemt at navigere efter om natten især. Så almindeligt er det, at der ligefrem skiltes med, når de ikke er der.

Nemt var det også at parkere - selv med autocamper. Det var stort set ligesom, hvis vi kørte i almindelig bil. Her holder vi i centrum af en større engelsk landsby.

korsel7korsel8

I samme landsby var vi også lige en tur på det lokale marked og kunne ikke lade være med at lade os charmere af byens gamle hotel. Den smalle facade vidner om, at bygningen stammer tilbage fra dengang, huslejens størrelse afhang af antal facademeter. Men som det står der i nærmest ensom majestæt løsrevet fra de omkringliggende bygninger og med store sorte øjne, kan man ikke lade være med at tænke på en forfatter som Edgar Allen Poe, der altid er god for et godt gys, og så kan det på trods af hotellets umiddelbare charme ikke undgås, at det kryber en lidt koldt ned ad ryggen.

korsel9korsel10

Her er vi så nået til Skotland, og naturen her er simpelthen intet mindre end fantastisk. På trods af høje forventninger kunne vi ikke andet end imponeres over det fantastisk smukke landskab og fascineres over vejret heroppe i højlandet. Sol og regn findes så at sige side om side. Så når man kører i blændende solskin, kan bakkerne i horisonten være kulsorte pga. en regnsky, og når man selv er indhyllet i det våde vejr, kan man se smukt solskin og lysende mørkegrønne bakketoppe blot få kilometer fremme. Jo, det skotske højland er ubeskriveligt fascinerende.

korsel11korsel12Med os på turen havde vi de materialer, der ses på billedet til højre. Der er Politikens Turen går til Skotland, en engelsksproget guide over Skotland Touring Guide Scotland, som vi havde bestilt over amazon.com, et kort over England,, Skotland og Wales samt inspirerende brochurer fra PJ Caravan, som faktisk netop nu står i butikkens café, og som bestemt kan anbefales - både til inspiration og til decideret turplanlægning.

m

Scotland – welcome to our life er en lækker og overskuelig guide over de vigtigste attraktioner i Skotland. På 80 rigt illustrerede sider fortælles i både ord og billeder om de forskellige egne af Skotland og om de særlige aktivitets- og udflugtsmuligheder, der er i hver af disse. Samtidig indeholder brochuren et kort over de vigtigste byer og færdselsårer i Skotland samt forslag til forskellige rundture. Brochuren indeholder også korte guider til hvor og hvordan, man kan opleve Skotlands kultur og historie, det skotske køkken og det skotske dyreliv samt en guide til, hvordan man kan komme fra det europæiske fastland til Skotland.

  © PJ Caravan 2002 - 2010 | Webmaster:Result.dk