PJ Caravan – en butik fyldt med ferieoplevelser
| PJ Caravan er ikke en traditionel campingforretning, men en fritidsbutik med camping som overordnede tema. Det betyder, at du kan finde alt fra telte, teltvogne, campingvogne, autocampere, udstyr og fritidstøj. Vil du ikke eje, kan du starte med at leje gennem PJ Caravans udlejningsafdeling. I dag vælger man sit udstyr med omhu og ud fra nogle helt | nøje overvejelser omkring de behov man har og de signaler man vil sende, når man er på camping. Det betyder bl.a., at personalet skal vide meget om de enkelte produkter, men også følge med i de trends, der rør sig uden for butikken. Meget af personalet er også selv aktive campister og det gør, at de ved, hvad de taler om. Det skaber troværdighed. |
Selv med mere end 45 års erfaringer og en bred sammensat personalestab, der løbende videreuddannes og deltager i Camping Branchens specialkurser, bruges der fortsat mange ressourcer på at højne niveauet hos alt personale. Professionel service er i højsæde.
- Det stiller utrolige høje krav til alt vort personale lige fra værkstedet til udstyrsbutikken. Vi oplever, at kundernes behov er meget forskellige, og at de selvfølgelig har en forventning om, at vi kan vejlede og rådgive på alle områder og niveauer, fortæller Kim Jacobsson, direktør i PJ Caravan.
Flere af butikkens områder er delt op efter, hvilken ferieform man holder mest af. Her finder man et bredt udvalg af f.eks. telte, campingvogne eller autocamper, men også alt det ekstra udstyr som i dag er muligt at tilkøbe. Udstyrsafdelingen har alt fra det mest nødvendige campingudstyr til boligindretning og fritidstøj. Alt sammen af den samme gode kvalitet, for ligesom den professionelle service er en selvfølgelighed, er et bredt og moderne sortiment det også.
PJ Caravan har forandret sig meget gennem årene, men det er ene og alene af hensyn til kunderne, der også ændrer sig. I dag er det ikke nok alene at sælge en campingvogn, man sælger en oplevelse, en frihed og en følelse. Kunderne skal behandles efter deres egne individuelle ønsker og behov og de er meget forskellige i dag.


