Nyhedsbrev

Når man er teenager og ikke har brug for alt for meget voksenperspektiv er lykken sit eget Outwell telt. Min store datter Cecilie havde taget sin gode veninde Mia med til Feddet.

Pakke telt ud pakke telt ud 2

Tæt på campingsvognen og alligevel lidt for sig selv, fandt pigerne den perfekte teltplads med havudsigt. Som gammel spejder mente Cecilie at sætte et telt op ikke kunne kræve alverden, og hun fik så sandelig ret.

teltstang og natur

Det tog ikke lang tid for Mia og Cecilie at få sat teltet op. Mia opdagede et termometer og kompas, som var fastgjort til teltet og hun kunne give en status på placering mod nord og syd og på vejret. Teltet blev som det sidste fastgjort med pløkker og blev efterspændt med de neongule snorer.

Jeg var selv meget begejstret for pigernes telt. Ikke nok med at hele teltet er funktionelt og super smart at se på og være i - ja så er det simpethen genialt med den farve snor. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg tidligere har snublet over teltsnorer, da de var samme netraule farve som deres omgivelser. Den neonfarvede snor er genial. Ganske simpelt.

temperatur1 samarbejde

Outwell teltet var et Arizona L tre-personers telt med kabine. Det er efter Outwells udsagn let at stille op og pille ned, og det var bestemt også tilfældet her. Der er fuld ståhøjde i vindfanget, og store ovenlysvinduer i sovekabinen. Frontvindue er med gardin, og teltet har en god ventilation ved hjælp af fleksible ventilationsåbninger bagest i teltet. Derudover er en let sammenrullelig mudderafskærmning praktisk til camping i dansk vejr.

indefor i telt2

ridepiger v teltEfter lidt mad oppe i campingsvognen klædte Cecilie og Mia om til ridetøj og vi begav os ud til Feddets Ridecenter v. Rie Dahlmoes. I næste artikel kan du læse mere om pigernes oplevelser med hestene og Feddets smukke natur.

Efter en god dag sammen med hestene blev det tid til at gå til ro. Vi der beboede campingvognen fandt dynerne frem, mens pigerne pakkede deres soveposer ud i teltet. Mia lå på en feltseng og Cecilie på et liggeunderlag.telt aften

Cecilie og Mia kender hinanden fra efterskoletiden på Langeland og de brugte den halve nat på at få vendt verdenssituationen. Det havde efter beskrivelsen ved morgenbordet næste dag været enormt hyggeligt. Jeg var forbi i løbet af aftenen og hyggeligt så det ud.

Til sidste vil jeg nævne noget campingudstyr, som fik teltlivet og weekendens aktivitet til at gå op i en højere enhed. Tøjkurven blev brugt til at lægge alt ridetøj i. På den måde var ridetøjet samlet og det andet hverdagstøj fik ikke lugt af hest. Støvlerenseren blev brugt til at fjerne jord og støv, så der ikke kom alt for meget snavs ind på underlaget i teltet. Skobakken hjalp med at holde styr på sko og støvler og havde det været regnvejr, havde den slet ikke været til at undvære.

kurv1 skorens2 bakke5

  © PJ Caravan 2002 - 2010 | Webmaster:Result.dk