
Vi er nu nået til onsdag, og autocamperhallen har været åben for forhandlerne siden tirsdag. Allerede nu står alle autocamperne stillet op som de skal, på filtgulvtæpper som er pakket ind i plastik. Hos PJ Caravan har vi både en Dethleffs og en Hobby autocamper stand - ved siden af hinanden - og der er masser af oppyntning på programmet. Der bliver stillet op, pudset, og kræset for detaljerne når dekorationsteamet går i gang.
![]() | ![]() |
Når omkring 18 campingvogne skal have sat 4 støttefødder ned hver, kan det godt være et stort arbejde hvis man skulle gøre det med håndkraft. I stedet bruger vi en skruemaskine med et specielt hoved – så går det meget nemmere. Men det er stadig omkring 68 ben der skal sættes ned.
Inde i en af Dethleffs campingvognene står de kasser med interiør tilbehør som Ea og Mette pakkede i første afsnit af "Bag Om Bella".
Toni's dekoration, som også står for dekorationen i PJ Butikken hjemme i Roskilde til daglig, er i gang på autocamperpladsen. Hun har heldigvis taget hjælpere med, for når der skal pyntes op på omkring 15 autocampere kan det godt tage sin tid.

Der står en trailer fyldt til randen med plastikblomster, sand, hvid filt, kugler, fisk, træpinde mm. ved PJ's stand. Det flyder lidt med bunker af dekorationsmaterialer rundt omkring på standen, som dog langsomt bliver omsat til dekorationer. Der er allerede blandt andet sat en strandbænk med måger, fiskenet, bambus og sand op, for at skabe den rigtige feriestemning når man går og kigger på autocampere.
![]() | ![]() |
Toni er her i gang med at skabe et lille vinterlandskab ved en vinteroptimeret Dethleffs autocamper - med ALDE centralvarme og Airplus ventilation - som både får snemand, sne og frosne bregneblade. En af hendes assistenter er ved at sætte fisk minutiøst fast i et rødt fiskenet på en kiste, siv og søstjerne. Efterhånden som dekorationerne skyder frem bliver plastikken hevet af gulvtæpperne. Det sidder på, så filten ikke bliver beskidt af hele opsætningsarbejdet, og kan så hives af efterhånden som man bliver færdig.

På taget af en Dethleffs autocamper sidder en tekniker og efterpudser et tagvindue - der er ikke meget der ikke vil skinne og funkle når Bella Centret slår dørene op fredag for de første gæster.
![]() | ![]() |
Der er mange forskellige kreative udsmykninger på messen, blandt andet her på Hobby standen, hvor PJ Caravan også står. Der er både en farlig bjørn der trækker en campingvogn gennem en fyrreskov, og en tysk Bier-mutter der servere øl foran en anden vogn.

Efter en hård formiddag er det tid til en pause for PJ's personale. Der bliver indtaget en god frokostsandwich på trappetrin, døre og bare siddende på gulvet, mens vi lader op til eftermiddagens arbejde.

De nye autocampere fra Hobby har vi naturligvis også med i Bella Centret, men det er ikke helt blevet deres tur til at blive pyntet endnu. Teknikere går rundt og sørger for at der er sat strøm til alle vognene, og at motorhjelmen er slået op på nogle af modellerne, så man kan se hvordan motoren er opbygget.

På Dethleffs campingvogn standen går Danmarksimportøren af Dethleffs, Jan Kaspersen, og sætter campingbord og stole op, mens PJ crewet er i autocamperhallen. Når autocamperne er dekoreret og klar, rykker crewet tilbage til Dethleff campingvogn standen for at gøre den helt klar til fredag.





