Nyhedsbrev

Da årets Caravan Salon messe løb af stablen i Düsseldorf d. 24 aug. til d. 2 sep. var der mulighed for at opleve årets største udstilling af alt indenfor camping. Ud over 2000 køretøjer (campingvogne, biler, autocampere mm.) kunne man også finde fortelte, udstyr, campingkøkkenartikler og alt andet hvad hjerte kunne begære når det kommer til camping.

Det der især springer i øjnene ved Caravan Salon messen er diversiteten i udstillingerne. Bare af campingvognmærker kan vi nævne de første 16: Dethleffs, Bürstner, Kabe, Adria, Hobby, Hymer, Knaus, Fendt, Eiffelland, Beyerland, Caravelair, Tabbert, T.E.C, Wilk, Sterckeman og LMC og samtidig have glemt nogen!

Nyheder og nyskabelser

bagagerumblaupunkt

På årets messe var der masser af muligheder for at stifte bekendskab med nye modeller og få udvidet sin horisont, når det kom til indretning af campingvogne og autocampere. Fx. blev der præsenteret nye måder at indrette opbevaringsrummet bagest i autocampere på, sådan at pladsen nemt og effektivt kan udnyttes. Man kunne også se elektroniske optimeringstilbud fra tyske Blaupunkt, som på billedet her viser en radiopakke til campingvognen som flot integreres i vognens design.

 

soveluksusluksusvogn

Er man til luksusvogne blev man bestemt heller ikke snydt. Der var alle mulige former for versioner af, hvordan en luksusvogn anno 2008 ser ud. Herover er det fra Dethleffs Exclusive VIP campingvognen, hvor dobbelsengen har plads til begge sider og næsten virker som et normalt soveværelse, og siddegruppen har oceaner af plads og lækker siddekomfort.

 

dethleffs advantageadvantage

På autocamperområdet var der utrolig mange ting at se til. I udlandet er autocampere jo endnu mere udbredt, da de pga. lavere afgifter er lettere at have råd til. Herover er det Dethleffs igen, som præsenterer deres nye Dethleffs Advantage A-serie. Der var omrokeringer af hele det invendige design på nogle autocampere, og andre steder forbløffedes man over nytænkningen.

Selvfølgelig var der også de autocampere og campingvogne hvor der kun var tale om nye designmæssige ændringer af småting, og ingen radikal omvæltning. Der var ændring af låger, håndtag, tekstiler, skabsindretning mm., som alle fandt den fællesnævner at de gør vognen mere brugervenlig og handy.

  © PJ Caravan 2002 - 2010 | Webmaster:Result.dk