En fredag aften, stod den der i indkørslen, til huset i Veddinge Bakker, mit lange livs første bekendtskab med en fuldblods autocamper, funklende ny med potente former og farver, en Dethleffs Fortero 135 T 350 fra PJ Caravan i Roskilde.
Efter 35 års rejseliv i en VW Transporter kassevogn, ”indrettet” med 2 madrasser og derunder boxe med alt nødvendigt udstyr, incl. et lille fortelt, til en tur til Gallernes land, er det et positivt kulturchok at åbne døren, lade den automatiske trappe gå ned og stige ind i denne fuldendte symbiose af en campingvogn og en bil.
Kirsten, min dejlige kone, der stadigvæk er meget aktiv på arbejdsmarkedet, havde i forvejen med vanlig omhu og fast hånd lagt det tøj mm. frem, der skulle med på denne rejse til det franske.
Det hele blev på ingen tid, anbragt i skuffer, skabe og hylder, hvorefter jeg måtte konstatere, at der stadig var oceaner af plads i camperen – hvilken positiv overraskelse.
Lørdag kl. 18:15 afgang fra Veddinge Bakker. Kirsten direkte fra arbejde og ombord i
autocamperens behagelige stol. Humøret stiger altid, når startnøglen drejes, og motorens tyste brummen synger om nye eventyr og oplevelser forude. Af sted til færgen i Rødby. Den er behagelig at køre trods størrelse og stærk blæst. Over Østersøens salte vand, ankomst Tyskland 21:35. Af sted, af sted brummer Forteroen i det tiltagende mørke. Det går mod Hamburg. Kl. 23:30 melder trangen sig til at prøve dobbeltsengen for første gang. Vi parkerer blandt lastbilerne på Stillhorn, drejer førerstolene rundt for at nyde lidt natmad fra det smukke køkken ombord.
Aftentoilette gøres i det funktionelle badeværelse, og sengen venter til en fortjent nats søvn.
Vågner med et sæt, denne skønne søndag morgen, da naboen, en 25-tons langturskammerat, starter maskineriet med et drøn. Har sovet godt og trygt, et hurtigt brusebad i Forteroen,
morgenmad ombord, nyristede Firenzeboller fra fryseren direkte på stegepanden på et stykke folie, og dækket med nok et stykke folie, laveste blus på gaskomfuret og efter 6 minutter ”nybagte” boller til stempelkaffen.
Af sted det går igen. Forteroen brummer af sted med behagelige 110 km i timen, trafikken er moderat. Har lige hørt i radioen, at Paven holder et friluftsarrangement i München senere på dagen; man venter ca. 250 tusinde til denne søndags-event. Det kan man da kalde at ”sælge billetter”. Vi gør plads og lader alle de troende overhale, så de kan nå frem i tide.
Efter 550 km med dejlig sol i øjnene, kun afbrudt af en tankning og en efterfølgende let frokost direkte fra det rummelige køleskab ombord, er
vi nået til motorvejskryds Heidelberg, hvor vi drejer af for natten, 8 km langs floden Neckargemünd, ind på en dejlig plads lige ned til floden An Der Friedensbrücke – stor trængsel der, men altid plads til en der smiler lunt.
Dejlig gåtur i romantisk tysk by, veltillavet menuiere stegt fisk med rosmarinkartofler på den lokale havneknejpe med sjovt interieur. Stor samling af gamle skilte m.m. fra lokalområdet lokkede et ekstra stort glas hvedeøl ned.
Mandag, morgenstund ved floden.
Jeg bliver nødt til at indrømme det: Livet er nemt i en autocamper.
Dejlig nat i den gode dobbeltseng, søvnen akkompagneret af hyggelige klukkelyde fra nattens forbipasserende flodbåde. Betaling for et behageligt ophold på denne plads foregår nemt med en medbragt Campingchek.
På vejen igen, sydover gennem Rhindalen, det franske land liggende fristende på den anden side af floddalen. Temperaturen er 28 grader, AC-knappen aktiveres for første gang og ændrer hurtigt luften til behagelig køretemperatur. 22 grader ombord, hvilken luksus. Mulhouse, afkørsel fra det tyske, over grænsen, passage uden stop, med 5 km i timen. Usynlige grænsevagter i bygninger bag røgfarvet glas. Nemt er det, en af det europæiske fællesskabs fordele, grænsepassage uden stop - man er jo gammel nok til at huske fortidens grænsepassage, hvor ingredienserne var: kø, så et stop, en nøje granskning af passet, et vagtsomt blik på disse mennesker fra det kolde, vilde nord, derefter et stempel i passet med et varmt smil, og passagen til det forjættede land var fri.
Så går det vestover af A 36 mod Belfort, langs Vogeserne med Grand Ballon D`Alsace tronende med sine 1.424 meter i varmedisen.
Citronen og Løven, to kendte franske bilmærker, har gode tider, kan man se ved passagen af Belfort, hvor der er gang i de to mærkers fælles bilfabrik
Ved Besancon forlader vi A 36 for at ta´ den smukke vej N 83 langs floden mod Lons-Le-Saunier.
Den ligger godt i hånden denne autocamper. Af snoet vej med mange stigninger lystrer den førerens mindste vink uden problemer. Hvilken behagelig partner at have. Fra Lons går det videre vestover mod Tournus, som er dagens mål.
![]() | ![]() |

