Brochurer i butikken
Er dit næste rejsemål Kroatien? Så kom ned i butikken og hent materiale.
|
Camping i Kroatien
Kroatien har i de senere år slækket på indrejsebestemmelserne, for derved at tiltrække et større antal turister. Der kræves ikke visum for at rejse ind, og den gamle regel om at fremvise inventarliste over, hvad man medbringer, fungerer ikke mere.
Alle turister skal registreres i det lokalområde, de overnatter i. Det er værtens ansvar (hotel, campingplads, vandrehjem osv.) at få registreret sine gæster. Derfor vil man blive bedt om at aflevere sit pas ved indskrivning for at kunne få det tilbage et døgn senere.
Campingpladser
![]() | Kroatiens 226 officielle pladser ligger spredt ud over hele landet, men koncentrationen og kvaliteten er generelt set højest i den nordlige del af landet og langs kysten. Der er 15 naturistpladser i Kroatien, og disse vil oftest have et skilt ved indkørslen med påskriften FKK, som står for feriecenter for naturister. Standarden er generelt 1-3 stjerner på de kroatiske campingpladser, og blot to pladser opnår 4 stjerner. Langt de fleste pladser har en engelsksproget hjemmeside og kan kontaktes via tlf. og e-mail. Engelsk- og tyskkundskaberne er rimeligt gode, og ved kysten er det også muligt at benytte italiensk. Udover de officielle campingpladser findes der nu et stort antal små og mindre private campingpladser. Det er som regel let at få plads, og beliggenheden er ofte god. Dog er faciliteterne ikke efter dansk standard. Camping og overnatning uden for disse pladser er forbudt.
|
Vejret
Klimaet varierer fra middelhavsklima ved kysten med varme, solrige dage og lune nætter til fastlandsklima længere inde i landet, hvor temperaturerne generelt set vil være nogle grader lavere.
| ![]() |
Terrænforhold
![]() | Kroatien er et meget frodigt og varieret land. Den 1.780 km lange Adriaterhavskyst består af højland og mindre bjerge, dog er den sydlige del af kysten ganske bjergrig, mens der længere inde i landet er ganske fladt med undtagelse af mindre områder med bjerge. Højeste punkt er Dinara, der ligger 1830 meter over havets overflade. |
Vejforhold
Kroatien har 22.210 km asfaltvej, og standarden er de fleste steder udmærket. Dog skal man være opmærksom på, at mange af vejene er bakkede og snoede, samt at asfaltbelægningen er af en sådan art, at vejbanen bliver særdeles glat i regnvejr. Bedst er motorvejsnettet og vejene i og omkring Zagreb og andre større byer. Udenrigsministeriet advarer mod hasarderet kørsel, så det anbefales at udvise ekstra stor agtpågivenhed særligt ved kørsel om natten. Hvis man vælger at køre på den nye motorvej, der er anlagt inde i landet fra Zagreb til Split, skal man sørge for at have kroatiske kuna til betaling for vejafgift. Vælger man derimod den gamle kystvej, er det gratis, men man må samtidig forvente mange hårnålesving, langsom kørsel og til tider kødannelse. | ![]() |
Rejsevejledning!
Det anbefales stadig, at man inden afrejse checker Udenrigsministeriets hjemmeside for en opdateret rejsevejledning på http://www.um.dk
|
Har du fået lyst til at besøge Kroatien?
Rejseberetninger på campingferie.dk
Hvis dette har givet dig lyst til selv at udforske det skønne Kroatien, kan du lade dig inspirere af personlige erfaringer, gode råd og spændende rejseoplevelser ved at klikke forbi campingferie.dk og læse rejseberetninger fra andre campister, der allerede har besøgt Kroatien.



