PJ Ferieråd - camping med børn
11 måneder og på camping
Anne-Vibeke fra CampingDanmark.dk har sammen med sin mand og søn Mathias på 11 mdr. rejst med Dethleffs campingvogn til Toscana. Via denne rejse, som var den første store campingferie med Mathias, har hun fået en masse erfaring omkring rejser med børn. Derudfra har hun sammensat en liste over gode råd, når man skal på campingferie med mindre børn. Vi har inddelt de gode råd i seks emner:
At bo på campingpladser med børn
TØJ: Husk praktisk tøj og fodtøj til børnene.
FORVENT: At det kan være svært at få børnene hjem til spise- eller sengetider. Men det er jo bare et tegn på, at de hygger sig.
PRISER: Børn under 2 år er ofte gratis, og under 12 år 1/2 pris. Nogle campingpladsorganisationer kører også med systemer, hvor børn under 12 er gratis.
PRAKTISK: Det er en god ide at have en eller anden form for pusletaske eller rygsæk med til de ting man skal have med i badet.
LEGESAGER: Selvom mange børnevenlige campingpladser har meget at byde på, så tag alligevel børnenes eget legetøj med.
Mad til børn i udlandet
HANDLE: Det største udvalg finder du i de store supermarkeder. Flere købmænd som vi forsøgte os med, havde overhovedet ikke babymad eller bleer.
UDVALG: I Tyskland og Østrig fandt vi babymad, der ligner det vi har i Danmark. Bare andre mærker. I Italien fandt vi ikke færdigretter på glas med undtagelse af frugt.
PRISER: Priserne er lidt lavere end de danske.
TANKSTATIONER: I ingen af de 3 lande fandt vi baby- eller børnemad på tanksta
tionerne. Vi fandt kun brød og pasta.
SPISE: Alt efter barnets størrelse kan det uden problemer smage på maden fra udlandet. Start altid med små mængder. Der er også stor forskel på hvor kræsne børn er.
RATIONERING: Jeg gemte nogle af Mathias´ såkaldte livretter til hjemrejsen, hvor tiden godt kunne blive lidt lang i bilen.
VIGTIG VAND: Jeg havde hele tiden købt vand ved hånden. Det er vigtig hele tiden at give børn noget at drikke. De små kan ikke spørge og de større børn glemmer det ofte. Ha´ derfor altid frisk vand ved hånden.
FORVENT: Børn elsker at sove sammen med mor og far. Det kan godt give lidt problemer når man kommer hjem og skal sove hver for sig igen.
KØKKENET: Det er ikke kun i hjemmet køkkenet er det farligste sted for børn - det gælder selvfølgelig også i campingvognen. Vær speciel opmærksom, hvis de 3 gasblus er lige ved siden af rundsiddegruppen.

